Skriveværksted

Målet med skriveaktiviteterne er, at du bliver i stand til at skrive en litterær tekst om en by (op til 2.100 anslag inklusiv mellemrum).

Teksten skal bygge på dine sansninger og refleksioner, den skal rumme billedsprog og tomme pladser og være knyttet til en genre. Opgaven ligner den, som de 23 forfattere fik, da de skulle skrive en tekst til Hvem er Danmark.

I skriveværkstedet bygger du din fortælling om en by op, trin for trin. Du begynder med sansninger og refleksioner, omskriver og meddigter, indtil du har din egen tekst om Hvem er Danmark.

Med andre ord:
Skriv, hvad du hører og ser. Skriv, hvad du tænker. Skriv, så læseren bliver din meddigter.
Skriv om din by. Skriv om en anden by.

1 lektion – soloarbejde og pararbejde

Skriveværksted

Skriv om din by.

  • Skriv så meget du kan på fem minutter. Lad være med at tænke på stavning og tegnsætning. Bare skriv. Følg kun dine tanker og nedfæld dem løbende i et dokument på din pc, som du gemmer.

Omfang: 5-10 linjer.

Præsentation: Læs din tekst op for klassen.

Fase 2: Bearbejdning

Lån din sidekammerats tekst.

  • Bring sammenhæng i teksten. Forbind de enkelte sætninger med forbinderord, så den røde tråd fremstår. Flyt eventuelt om på de enkelte tekstdele.

Præsentation: Vis din sidekammerat din tekstversion. Svarer den til de oprindelige tanker.

2 lektioner

Fase 1:

Gå en tur gennem din by med papir og blyant, smartphone eller tablet i hånden. Vælg et kvarter ud.

  • Noter alle de indtryk, du får undervejs: farver, bygninger, lyde, gader, stemninger og mennesker.
  • Overfør eller gem dine notater i et dokument på din pc.

Fase 2:

  • Skab sammenhæng mellem dine indtryk ved hjælp af forbinderord og ved brug af en jeg-fortæller.
  • Brug jeg-fortælleren til at reflektere over sansningerne.

Omfang: 5-10 linjer.

Præsentation: Læs teksten op i klassen.

1 lektion – soloarbejde og klasseplenum

Fase 1: Skriv i billeder

Brug af sproglige billeder gør læseren til en meddigter af din tekst. De sproglige billeder kan være sammenligninger, symboler og metaforer.

Et længere tekststykke kan også optræde som et billede på en underliggende mening, en undertekst.

Eksempler

Drengen og pigen løb ned ad den stejle bakke, så vinden løftede deres hår og drev vandet frem i øjnene.

  • Drengen og pigen løb ned ad den stejle bakke som sejlbåde med udspilede sejl, mens vinden drev vandet frem i øjnene, som skumsprøjt på forstavnen (sammenligninger).
  • Drengen og pigen løb ned ad den stejle bakke. En kraft, der trak ned, og en modkraft, der tvang dem tilbage. Det var jordens tyngde og luftens lethed. Var det sådan det var? (symbol).
  • Drengen og pigen var et skib, der gik op mod vinden og lod skumsprøjt piske mod sejl og styrhus (metafor).

Omskriv disse sætninger ved hjælp af sproglige billeder:

  • Bilerne kører i tætte rækker ud af byen, og først da de forlader ringvejen og accelerer, kommer der større afstand mellem dem.
  • Mange af butikkerne i det nye center er lukket. Butikkerne står tomme, og der er graffiti tegnet på flere af vinduerne.
  • Byens gamle kvarter ligger ned til fjorden. De store villaer bag de høje hække bebos af ægtepar, hvis børn for længst er flyttet bort.
  • I erhvervsområdet støder man sjældent på mennesker. De få, der er, kører hurtigt forbi i store, dyre biler.
  • Jeg mødte den gamle mand på byens gågade. Han bar en Netto-pose i den ene hånd, mens han med den anden pegede i en retning, uden at jeg vidste hvorfor.

Fase 2: Skab tomme pladser

Brug af tomme pladser gør læseren til en meddigter af din tekst. De tomme pladser opstår, når en meningssammenhæng er udeladt i teksten, så læseren selv skal bringe enderne sammen. Det giver mulighed for forskellige fortolkninger af teksten, for den endegyldige sandhed om teksten findes ikke. Tekstens mening opstår under læsningen, når læseren møder ordene og sætningernes muligheder. Du skal dog kunne argumentere for, hvorfor du fortolker teksten på din måde.

Eksempel (de fremhævede ord er det, der kan blive stående, når vi fjerner overflødige ord (i parentes):

Hun spurgte ham, om han ville rejse (væk fra hende). (Hun var bange for at han skulle forlade hende). Han stirrede på et billede på væggen af en skib i høj sø. (Han havde besluttet sig for at rejse, og da han så skibet i billedet, blev han endnu engang bekræftet: Ja han ville rejse) Så rejste han sig og gik (for han var ikke i stand til at svare på hendes spørgsmål). Hun mærkede den første tåre på sin kind (for hun vidste, at deres forhold var slut). 

Øvelse 1

  • Fjern ord i disse sætninger og lav eventuelt nye sætningskonstruktioner, så der opstår tomme pladser:

Astrid sprang op og tog tasken ud af hånden på Harald. Hun var bange for, at Harald ikke var klar over, hvor vigtigt det var, at han ikke gav den videre til politiet. Harald vidste godt, at han ikke måtte sladre, men meget ville være nemmere, hvis han kunne fortælle politiet, at det ikke var det narkotika, de ledte efter, som der var i tasken.

  • Sammenlign jeres udgaver af teksten. Hvem har fjernet mest, uden at meningen er gået tabt?

 

Øvelse 2

  • Omskriv denne beskrivelse af en færgesejlads mellem Hundested og Rørvig i Nordsjælland. Erstat ’du’ i teksten med en jeg-fortæller og gør brug af sproglige billeder og tomme pladser:

”Færgefarten Hundested – Rørvig er en oplagt mulighed for den perfekte start på ferien. Her oplever du 25 minutter hvor verden går i stå og du kan læne dig tilbage og nyde de sidste kilometer mod feriemålet Odsherred.

Når du kører fra færgen i det lille færgeleje i Rørvig er du allerede i det eftertragtede lave feriegear, pulsen er lavere og smilet er lidt større end normalt.

Faktisk fornemmede du allerede da hjulene ramte færgedækket, det venlige og lette smil fra både dæksmand og kaptajn.”

Fra Visit Odsherred magasin 2019

2 lektioner – soloarbejde

  • Find dine opvarmnings- og sanseøvelser frem (OPVARMNING, SE & HØR)
  • Skriv en sammenhængende tekst om din by, idet du vælger en genre (essay, digt, kortprosa, novelle) og udstyrer den med genretræk og sproglige elementer, der gør din læser til en meddigter af din historie.

2-4 lektioner, pararbejde

Opsøg en bydel i din kommune eller en by i nabokommunen, som I ikke kender særlig godt:

  • Forbered jeres besøg, idet I finder information om lokaliteten på nettet og andre steder.
  • Noter nogle stikord om lokaliteten.

Besøg lokaliteten (to timer):

  • Gennemfør en SE & HØR research i området
  • Tal med 2-3 personer, som I møder undervejs, om stedet. Det kan være butiksassistenter, turister, kunder på gaden, pædagoger med børn og så videre.

Bearbejd jeres indtryk og notater:

  • Hvad er jeres historie? Hvad vil i fortælle?
  • Hvorfor vil I fortælle den? Hvilke interesser vil læseren have i jeres historie?
  • Hvordan vil I fortælle den? Vælg genre, brug af fortæller, brug af billeder og tomme pladser.

Skriv jeres tekst færdig (op til 2.100 anslag inklusiv mellemrum):

  • Test første udgave af teksten hos en anden pargruppe. Testgruppen besvarer spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan. Er svarene uklare, så skal I forbedre jeres tekst.
  • Udarbejd den anden og endelige udgave på baggrund af testgruppens kommentarer.

Lav en antologi af klassens tekster.  

Evaluering

Evalueringen omfatter alle aktiviteter i undervisningsforløbet Hvem er Danmark. Den foretages i plenum.

Diskuter følgende i klassen:

  • Nævn de tre vigtigste ting, I har lært gennem forløbet.
  • Har forfatternes tekster åbnet jeres øjne for at opleve en by på nye måder?
  • Har forløbet hjulpet jer med at blive bedre tekstlæsere?
  • Har arbejdet i Det kreative Skriveværksted udviklet jeres evner i at skrive mere nuanceret og med brug af litterære virkemidler?
  • Hvilke dele af forløbet fungerede mindre godt – nævn op til tre dele?

© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S