Undervisningsside for Jagten på et gerningssted *
Hvem er Rudkøbing?
Rudkøbing er hovedbyen på Langeland, tidligere købstad, nu centrum for øens turistliv. På Langelands officielle turist hjemmeside præsenteres Langeland på denne måde:
”Den gode historie om de gamle oldtidsminder ude i landskabet eller en tur på det fine gamle arkæologiske museum i Rudkøbing, er et bud på kulturoplevelser, et andet er den kolde krig på Langelandsfortet – du vælger selv. Kom og vær til på Langeland, her er mulighed for at teste sine sanser, der er frisk luft og naturlige dufte, der er mulighed for at hører fuglene flyve og se græsset gro. Det kræver tid at se og føle. Det kræver mod at stresse af, men det giver plads til anderledes oplevelser og glæden over de små finurligheder i naturen. Naturen har mange forskellige udtryk alt efter årstiden både til lands og til vands.” – Kilde
Jesper Stein

Jagten på et gerningssted *
Af Jesper Stein

Jeg vandrer rundt i brolagte middelaldergader. Blandt miniaturehuse med skæve skorstenspiber. Fra RamsherredNavnet Ramsherred er kendt fra flere danske byer og landsbyer som gadenavn for oprindelig berygtede gader i udkanten af byerne. Her er det navnet for en bydel i Rudkøbing. ind mod byen. Bag ruderne er der lysende skærme, aftensmad bliver sat på bordet, mætte smil i sofaer, slumretæpper. Mørket er faldet på.
Jeg tror ikke, jeg kan ikke slå nogen ihjel her.
Klaus tager mig med til skydning – det lugter lidt af mord, men her er bare fred og foreningsliv, samvær om pistoler og patroner i kælderen under Radio Langeland. Målskiverne kører frem og tilbage, høreværnet gør mig døv, skuddene knalder om kap med smil og kække bemærkninger. Jeg får en pistol i hånden, mine hænder ryster af spænding og glæde, jeg skyder mest ved siden af. En pige på ti år sigter med en sikkerhed, så jeg ved, at du ikke er forsvarsløs i fremtiden, Langeland.
Dagene er fulde af silende regn og benmarvende kulde. Hvem kan forvente andet af marts? En måned, der kalder sig forår, men er fuld af løgn.
Øen åbner sig for mig. Jeg er på jagt efter et gerningssted.
Jeg tager nordpå. Tranekær SlotTranekær Slot ligger i den nordlige del af Tranekær på Langeland. knejser frønnet og gigtramt over al den omkransende skønhed. Her er gadekær og bindingsværk nok til 50 Morten Korch filmMorten Korch (1876-1954) var en folkekær forfatter, hvis foretrukne miljø var det gammeldags, landbrug, småindustrien og købmandsgården, som bunder i traditioner. Han udgav 123 bogtitler, heraf blev en del filmatiseret.. Her skal ingen dø, med mindre de er havnet i en engelsk herregårdskrimi.
Næste stop er Bøstrup Skole, forfaldets forladte skønhed, træerne vokser ind gennem vinduerne, en sommerfugl er fanget for evigt i spindelvævet i en vindueskarm. Der er uhygge i gamle kemikældre, efterladte støvler og klasselister fra 1984 dengang Bettina og Berit havde bobbetHåret er krøllet op med meget fylde og sat med lak. pandehår og blød permanent ned ad ryggen, men skal nogen virkelig lade livet i disse kulisser? Måske i en horrormovie, men ikke i en af mine krimier.
Jeg kan ikke slå nogen ihjel her. Ikke hos Klaus og Iben i Ramsherred, hvor der kun er hjertevarme, ikke i Nørregaarden, hvor gadedrengen Tonni, der siden blev borgmester, kravlede rundt på tagryggen og gav sin mor grå hår i hovedet. Heller ikke ved fortetLangelandsfortet var et bemandet fort under Søværnet indtil 1993, og er nu museum. Det blev anlagt i 1953 med henblik på at overvåge og i krigstid hindre fjendtlige skibes passage gennem Langelandsbæltet., som rummer historiens blodige alvor og har gemt Den Kolde KrigsDen kolde krig er de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawapagten i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991. relikvierRelikvie er her: genstande, der er symboler for den kolde krig. i kanonkamre under jorden. Det er ikke stedernes skyld, Langeland, det er regnen og roen i de affolkede gader i Rudkøbing, der sommeren lang summer af tyske turister og sejlere med fadølskulør, men i dag er tavse.
Døden har været her, det ved jeg, jeg har fået genfortalt øens virkelige drab, og jeg kender beretningerne om de smadrede biler og ødelagte vejtræer, hvor berusede sønner har endt livet, spritruten væk fra hovedvejen fra nord til syd, hvor man kunne liste sig udenom politiets kontroller, men døden i trafikken er ikke mit stof.
Jeg møder øboere, gamle og unge, mænd og kvinder. Forandring fryder siger man, men Langeland har fået for meget. I dag kører politimanden med fyringsolie og har en vindmølle i baghaven, og landmanden er blevet psykoterapeut. Her er børn på ophold, og halballer i HumbleHumble (på langelandsk udtalt Humle) er en by på Langeland med 626 indbyggere., forfester, hvor man brækker sig af for mange små grå og ikke kommer videre. Og der er unge mænd på 14 år, som drømmer om knallerter og uge 30, hvor Langelandsfestivallen fordobler øens indbyggertal og pladsen ude ved Fredskoven eksploder i et orgie af lyd, farver og beruselse. Og de drømmer sig væk resten af året.
’I came so far for beauty’, synger CohenLeonard Cohen (1934-2016) var en canadisk digter, forfatter, sangskriver og sanger., men jeg er kun kommet fra København. Alligevel får jeg så megen skønhed tværet ud over nethinden. Så megen kærlighed. Her er ingen lyskryds, men over 100 hjertestartere, og det siger da lidt om en ø, at folk godt kan finde ud af at vente og holde tilbage og ikke har tænkt sig at dø uden kamp.
Jeg får forevist det gamle værft på havnen, men jeg er mæt af forfaldsromantik, og siloen har Susanne BierSusanne Bier R. er en dansk filminstruktør. Hun fik sit gennembrud med filmen Den eneste ene. Siloen i Rudkøbing blev brugt i filmen Hævnen (2010). allerede brugt. Men broen. Den har en god faldhøjde, og vejarbejdet er en fristende detalje. Kunne man lade en person undslippe en bil, der holder her og venter og kaste sig ud fra broen, forsvinde i mørket, hvor bælterne mødes. Men også broen er brugt i en roman af Jesper Wung-SungJesper Wung-Sungs roman Men starter og slutter på Langelandsbroen..
Inden turen hjem til København, tager mine værter mig ud til Sønderskov Strand. Vi kører gennem et istidslandskab, hvor meget er skyllet bort, men skønheden er blevet tilbage, der er en jordslået melankoliMørk tungsindig stemning under skovens bladløse træer, de lige stammers grøngullige bark og hatbakkernePå Langeland ligger ca. 690 hatbakker, som er et unikt naturfænomen skabt i sidste istid for ca. 15.000 år siden af isens moræne- og smeltevandsaflejringer., der stiger op fra jorden som kuppelformede høje med stier og rævehuler. Så står vi ved på stranden med udsigt til Nakskov. Her er sand og lyng og marehalm. Himmelen er grå og skifferblå, der er hvid sol bagved, det er et vejr, jeg kun kender fra kysterne i Danmark, skyerne er lave og stryger hastigt hen over himlen mod nord, lyden af bølgerne og vinden i træerne er det eneste, der høres. Med et går der hul på det grå, og lyset strømmer ud, luften og bølgerne blinker som et salmevers. I et glimt ser jeg mit gerningssted, så er det atter borte.
Men det er her et sted, det ved jeg, så jeg vender tilbage, Langeland. Jeg vender tilbage.
Den kolde krig er de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawapagten i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Siloen i Rudkøbing blev brugt i filmen Hævnen (2010).

Hvem er Jesper Stein?
Født 1965, bosiddende i Esbjerg. Tidligere journalist, fra 2015 fuldtidsforfatter. Jesper Stein er især kendt for sine krimiromaner, som han har modtaget flere priser for. Litteratursidens anmelder karakteriserer Jesper Steins forfatterskab sådan:
”Stein er så sublim indenfor krimigenren, at jeg nok må tage de store gloser frem og sige: Danmarks bedste pt. (…) Sproget er flydende, letlæseligt og frem for alt er alle dialoger realistiske og fuldkommen levende, om det er advokaten, de kriminelle eller politiet – det er sublim fortællerkunst.
Omgivelserne, Steins elskede Nørrebro, er så levende at selv om det er år siden jeg har sat mine ben derinde, føler jeg, at jeg er til stede, og frem for alt mærker jeg kærligheden til denne bydel sive ned over siderne.” – Kilde
Undervisningsmaterialer
Om Jagten på et gerningssted
Temaer
Længsel og møde
Mødet med det fremmede
Ind i teksten
Essayet er formet som en jeg-fortælling. Læseren oplever Rudkøbing og Langeland gennem fortællerens sansninger og tanker. Det fremgår hurtigt, at fortælleren har en grund til at opholde sig på Langeland.
- Læs fortællingen igennem, og fortæl, hvad du umiddelbart synes om det?
- Lav et kort resumé af fortællingen. Skriv de lokaliteter, fortælleren omtaler, ned i den rækkefølge de nævnes.
Inde i teksten
Fortælleren er på jagt efter et gerningssted, der kan bruges i en kommende krimi. Det er nærliggende at opfatte fortælleren som repræsentant for forfatteren selv, der skriver krimier.
- Beskriv de lokaliteter, hvor han overvejer at placere et gerningssted. Find grundene til, at han alligevel mener, at det ikke kan lade sig gøre.
- Undervejs i sin søgning opdager han nogle kvaliteter ved Langeland. Hvilke?
- Ved Sønderskov Strand oplever han til sidst et naturfænomen. Beskriv det, og diskuter, hvad han mener med ”I et glimt ser jeg mit gerningssted, så er det atter borte.”
Ud af teksten
Langeland optræder på forskellige måder i teksten. Forfatteren er i selskab med nogle lokale borgere blevet vist rundt på øen.
- Find spor af Langeland i essayet. Hvordan fremstår øen?
- Find supplerende oplysninger om krimiforfatteren Jesper Stein. Sammenlign hans normale romanmiljø (Nørrebro) med Langeland, som han oplever, og turistforeningens beskrivelse af øen på dens hjemmeside.
- Lav en konklusion på jeres arbejde: Hvad er Jesper Steins syn på Langeland?
© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S