Undervisningsside for UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT ***
Hvem er Ishøj?
Ishøj er en kommune sydvest for København. På kommunens hjemmeside præsenteres Ishøj på denne måde:
”Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje.
Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.
Det er nemt at komme til og omkring i Ishøj. S-toget stopper ved stationen ni gang i timen. Der er direkte adgang til motorvejen. Og på 37 kilometer beskyttede cykelstier kan både børn, unge og ældre færdes trygt og sikkert rundt i hele kommunen.” – Kilde
Erik Trigger
UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT ***
Af Erik Trigger
Vi er alle gæster i livet
gæster i hinandens liv
vi er alle fremmede
der ankommer
morgen efter morgen
aften efter aften
Bycentret står som et moderskib
landet i en cirklende rovnat
imens engle drysser fra himlen som rummer alt
nogle lander blødt i stiernes støvede lys
andre hårdt i bygningernes skygger
alle følger de nervebanernes rastløse asfalt
blodets tunge åvand
der forbinder byen og landet med stranden og vandet
som fire forskellige grundstoffer
samlet under berøringernes nervøse bregner
der sitrer i udåndingerne, i sprogene, i luften
imellem bodegaen og thehuset
imellem slagteren og shawarmarestauranten
imellem moderskibets yderpunkter
som adskilles af himmel og jord
øverst roret, navigationen, det styrende
nederst parkeringskælderens tomme båse, maskinerne
og de søgende sjæle
alt koblet sammen af det organiske, kødet der strækker sig
i alle retninger
fordi det ønsker at nå sig selv, forenes med sin modsætning
som forskellige grundstoffer søger hinanden, som poler
som byen og landet der ønsker at forene sig med stranden og vandet
fordi intet stof er stærkere end det der kan strækkes mest
fordi intet er strakt mest end det der er tæt på at briste
Vi er alle sammen gæster i livet
hinandens gæster
vi er morgen efter morgen
aften efter aften
der strækker sig imod hinanden
Under moderskibets søjle
under den cirklende rovnat
spejler englene sig i himlen over Ishøj
i det navigerende, i det søgende
i byen, landet, stranden og vandet
imens blodets og berøringernes rastløshed
flettes sammen i stiernes mørke
imellem stiernes lysøer
imens yderpunkterne fortsætter med at cirkle
om hinanden
som kloder
i balance
under den cirklende rovnat.
Hvem er Erik Trigger?
Født 1960, bosiddende i Esbjerg. Tidligere havnearbejder, lærer og nu digter. Erik Trigger Olesen har udgivet flere digtsamlinger, samlinger af børnerim og en roman. På sit eget forlags hjemmeside (Forlaget Anarki) præsenterer han sig på denne måde:
”Født 1960 i Esbjerg, hvor jeg stadig bor og arbejder. Jeg er præget af boligblokkenes hierarkiske opvækst, hvor man lærte at slås for sine holdninger, eller fik tæv og holdt kæft. I 70’erne begyndte min daværende dansklærer at nære min tydelige sult efter litteratur, som indtil da var blevet dækket af tegneserier, De tre detektiver osv.
Han sørgede for mere vægtig skønlitteratur og lod mig til gengæld skrive digte til aflevering, i stedet for de evindelige stile.” – Kilde
Undervisningsmaterialer
Om UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT
Digtet om Ishøj er bygget op i fire afsnit. Der er ikke noget rim eller fast metrik, som vi kender fra ældre digte. Formen og rytmen er fri, og sproget ligner ikke dagligdagens sprog.
Tema
Det organiske fællesskab
Krop og by
Ind i teksten
- Læs digtet igennem og fortæl, hvad du umiddelbart synes om det?
- Skriv tre sætninger om, hvad digtet handler om.
- Sammenlign jeres bud med resten af klassens.
Inde i teksten
Digterjeget henvender sig til læseren med et ’vi’. Dette ’vi’ kan være borgerne i Ishøj, men også os alle, læserne. Det sker i afsnit 1 og afsnit 3. De øvrige afsnit skildrer livet i Ishøj. Lad os kaste et blik på første afsnit:
- Hvad vil det sige, at vi alle sammen er ”gæster i livet” og ”gæster i hinandens liv”?
- Hvad ”ankommer” vi til morgen og aften?
- Sammenlign jeres bud med resten af klassens.
Digtet er fyldt med metaforer som ”nervebanernes rastløse asfalt” og sammenligninger som ”Bycentret står som et moderskib.” Digtet er fortættet med billedsprog, der gør, at vi må bruge tid på at løse det op, indleve os i billederne og de mange betydninger, der skaber.
Når vi læser afsnit 2 og afsnit 4 omhyggeligt igennem, kan vi bl.a. samle følgende temaord:
Himmel/jord, lys/mørke, krop (organisme)/omgivelser.
- Find eksempler i digtet på disse temaord.
- Undersøg, hvordan modsætningerne i de enkelte temaord hænger sammen. Forklar nogle af metaforerne for hinanden.
- Lav en konklusion på jeres iagttagelser: Hvordan oplever digterjeget fx sammenhængen mellem krop og omgivelse i Ishøj? Hvordan oplever digterjeget Ishøj som en krop?
- Sammenlign jeres bud med resten af klassens.
Digtets titel, vi-henvendelsen i afsnit 1 og 3 og Ishøj-beskrivelsen i afsnit 2 og 4 skal vi nu sætte sammen. Titlen sammenfatter digtets indhold, afsnit 1 og 3 handler om noget generelt ved ’livet’, og afsnit 2 og 4 handler om Ishøj, sanset, oplevet, fortalt og gengivet af digteren.
- Overvej, hvad udtrykket ”rovnat” betyder. Hvorfor ”cirkler” den?
Tag stilling til, hvorfor afsnit 1 og 3 indgår i digtet om Ishøj. Hvorfor er det nødvendigt at minde læseren om, at vi alle sammen er ”gæster i livet” og ”gæster i hinandens liv”?
Ud af teksten
Ishøj optræder i digtet på forskellige måder. Digtet er blevet skrevet, efter at Erik Trigger har opholdt sig i Ishøj, talt med borgere og iagttaget kommunens fysiske udformning (bygninger, stier osv.).
- Find spor af Ishøj i digtet.
- Find supplerende oplysninger om digteren Erik Trigger Olesen.
- Sammenlign med kommunens egen beskrivelse, som I finder på kommunens hjemmeside. Hvilke forskelle er der? Vurder, hvad de to tekster hver især når frem til.
- Sammenlign jeres analyser med jeres indledende bud på, hvad digtet handlede om.
© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S