Undervisningsside for UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT ***

Hvem er Ishøj?

Ishøj er en kommune sydvest for København. På kommunens hjemmeside præsenteres Ishøj på denne måde:

”Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje.

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

Det er nemt at komme til og omkring i Ishøj. S-toget stopper ved stationen ni gang i timen. Der er direkte adgang til motorvejen. Og på 37 kilometer beskyttede cykelstier kan både børn, unge og ældre færdes trygt og sikkert rundt i hele kommunen.”Kilde

Erik Trigger

UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT ***

Af Erik Trigger

Vi er alle gæster i livet

gæster i hinandens liv

vi er alle fremmede

der ankommer

morgen efter morgen

aften efter aften

 

Bycentret står som et moderskib

landet i en cirklende rovnat

imens engle drysser fra himlen som rummer alt

nogle lander blødt i stiernes støvede lys

andre hårdt i bygningernes skygger

alle følger de nervebanernes rastløse asfalt

blodets tunge åvand

der forbinder byen og landet med stranden og vandet

som fire forskellige grundstoffer

samlet under berøringernes nervøse bregner

der sitrer i udåndingerne, i sprogene, i luften

imellem bodegaen og thehuset

imellem slagteren og shawarmarestauranten

imellem moderskibets yderpunkter

som adskilles af himmel og jord

øverst roret, navigationen, det styrende

nederst parkeringskælderens tomme båse, maskinerne

og de søgende sjæle

alt koblet sammen af det organiske, kødet der strækker sig

i alle retninger

fordi det ønsker at nå sig selv, forenes med sin modsætning

som forskellige grundstoffer søger hinanden, som poler

som byen og landet der ønsker at forene sig med stranden og vandet

fordi intet stof er stærkere end det der kan strækkes mest

fordi intet er strakt mest end det der er tæt på at briste

 

Vi er alle sammen gæster i livet

hinandens gæster

vi er morgen efter morgen

aften efter aften

der strækker sig imod hinanden

 

Under moderskibets søjle

under den cirklende rovnat

spejler englene sig i himlen over Ishøj

i det navigerende, i det søgende

i byen, landet, stranden og vandet

imens blodets og berøringernes rastløshed

flettes sammen i stiernes mørke

imellem stiernes lysøer

imens yderpunkterne fortsætter med at cirkle

om hinanden

som kloder

i balance

under den cirklende rovnat.

Undervisningsmaterialer

Om UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT

Digtet om Ishøj er bygget op i fire afsnit. Der er ikke noget rim eller fast metrik, som vi kender fra ældre digte. Formen og rytmen er fri, og sproget ligner ikke dagligdagens sprog.

Tema

Det organiske fællesskab
Krop og by

Ind i teksten

  • Læs digtet igennem og fortæl, hvad du umiddelbart synes om det?
  • Skriv tre sætninger om, hvad digtet handler om.
  • Sammenlign jeres bud med resten af klassens.

Inde i teksten

Digterjeget henvender sig til læseren med et ’vi’. Dette ’vi’ kan være borgerne i Ishøj, men også os alle, læserne. Det sker i afsnit 1 og afsnit 3. De øvrige afsnit skildrer livet i Ishøj. Lad os kaste et blik på første afsnit:

  • Hvad vil det sige, at vi alle sammen er ”gæster i livet” og ”gæster i hinandens liv”?
  • Hvad ”ankommer” vi til morgen og aften?
  • Sammenlign jeres bud med resten af klassens.

 

Digtet er fyldt med metaforer som ”nervebanernes rastløse asfalt” og sammenligninger som ”Bycentret står som et moderskib.” Digtet er fortættet med billedsprog, der gør, at vi må bruge tid på at løse det op, indleve os i billederne og de mange betydninger, der skaber.

Når vi læser afsnit 2 og afsnit 4 omhyggeligt igennem, kan vi bl.a. samle følgende temaord:

Himmel/jord, lys/mørke, krop (organisme)/omgivelser.

  • Find eksempler i digtet på disse temaord.
  • Undersøg, hvordan modsætningerne i de enkelte temaord hænger sammen. Forklar nogle af metaforerne for hinanden.
  • Lav en konklusion på jeres iagttagelser: Hvordan oplever digterjeget fx sammenhængen mellem krop og omgivelse i Ishøj? Hvordan oplever digterjeget Ishøj som en krop?
  • Sammenlign jeres bud med resten af klassens.

 

Digtets titel, vi-henvendelsen i afsnit 1 og 3 og Ishøj-beskrivelsen i afsnit 2 og 4 skal vi nu sætte sammen. Titlen sammenfatter digtets indhold, afsnit 1 og 3 handler om noget generelt ved ’livet’, og afsnit 2 og 4 handler om Ishøj, sanset, oplevet, fortalt og gengivet af digteren.

  • Overvej, hvad udtrykket ”rovnat” betyder. Hvorfor ”cirkler” den?

Tag stilling til, hvorfor afsnit 1 og 3 indgår i digtet om Ishøj. Hvorfor er det nødvendigt at minde læseren om, at vi alle sammen er ”gæster i livet” og ”gæster i hinandens liv”?

Ud af teksten

Ishøj optræder i digtet på forskellige måder. Digtet er blevet skrevet, efter at Erik Trigger har opholdt sig i Ishøj, talt med borgere og iagttaget kommunens fysiske udformning (bygninger, stier osv.).

  • Find spor af Ishøj i digtet.
  • Find supplerende oplysninger om digteren Erik Trigger Olesen.
  • Sammenlign med kommunens egen beskrivelse, som I finder på kommunens hjemmeside. Hvilke forskelle er der? Vurder, hvad de to tekster hver især når frem til.
  • Sammenlign jeres analyser med jeres indledende bud på, hvad digtet handlede om.

© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S