Undervisningsside for En forfatter kommer til Faaborg *

Hvem er Faaborg?

Faaborg er en by i det sydvestlige hjørne af Fyn. Byen er en gammel købstad, og dens havn er fortsat knudepunkt for færgeforbindelser til de mange småøer i Det fynske Øhav. Byens gamle bykerne er velbevaret. Det gælder også kirken med det karakteristiske firkantede, gule klokketårn.

I dag er byen først og fremmest centrum for en omfattende turisme i det sydvestlige Fyn. I en turistbrochure for området omtales Faaborg på denne måde:

”Med Det sydfynske Øhav i forhaven og Svanninge bakker i baghaven ligger Faaborg, en af Danmarks ældste og smukkeste købstæder.

Faaborg er indbegrebet af sydfynsk stokroseidyl. Den idylliske købstad emmer af historie med sine brostensbelagte smalle gader, velbevarede gamle købmandsgård og klokketårnet, som er byens vartegn.”Kilde

Nassrin El Halawani

En forfatter kommer til Faaborg *

Af Nassrin El Halawani

Da hun kom til Faaborg, som hun sørgede for at stave med to a’er, når hun korresponderede, opdagede hun, at der var få høje bygninger. Det højeste sted var det gule klokketårn – med mindre man talte bygningerne ved Torvet med. Men det gjorde man ikke, for de bygninger var ikke en del af det rigtige Faaborg. Ikke i hendes optik, i hvert fald. Nej.

Klokketårnet var hendes pejlemærke. Hun skulle bare kaste et blik op på det, så kunne hun, der ellers led af manglende stedsans, orientere sig. Praktisk, naturligvis, men mere end det. På en byvandring med en af byens vægtere, slog det hende, at de lave bygninger var nænsomme ved psyken. At kunne overskue sit miljø måtte nu engang være mindre stressende end at færdes i skyggen af skyskrabere. Ikke, at hun ligefrem boede i skyggen af skyskrabere, men hun boede jo heller ikke i nærheden af vand, vel? Og det eneste hun og hendes barndomsveninde fra folkeskolen talte om, når de mødtes, var vand, vand, vand. Åh, gid man dog havde råd til at bo ved vandet. Det skulle de have tænkt over tidligere, før børn og termin. Hendes veninde kunne have gjort det. Hendes morfar, viste det sig, kom oprindelig fra Faaborg.
Med tanke på den længsel, smuttede hun kun få minutter efter, at hun var ankommet til byen, ned til vandet. Det betød ikke noget, at det regnede. I København generede regnen hende, men her var det bare mere vand, og flot var det. Havet brusede, som om det kogte på højeste blus, vinden formede bølger, kastede dem hid og did – og efterlod hende stakåndet. Alligevel var synet beroligende, som om noget urgammelt i hende vågnede og forlangte sit behov for hav. Det er kun naturligt, tænkte hun. Mennesker har til alle tider bosat sig nær vand. Så hvorfor ikke hun?

Langelinie hed det. Men det var ikke den Langelinie, hun kendte fra København, men en anden én. En, man måske kunne have råd til at bo i nærheden af. Hvis man ville. Hvis man turde flytte væk. Men hvad skulle man så leve af?

Hun kom forbi en nedlagt fabrik. Den stod tom og spøgelsesagtigt, som et monument over politikernes svigt. Man frygtede et olle-kolle i byen. Når arbejdspladser forsvinder, forsvinder ungdommen, blev der sagt. Mangel på arbejdspladser var som en moderne pest, der lagde byer øde. Tre personer, som hun mødte, fortalte om 40 års tilknytning til netop dén fabrik. At se den ophøre måtte være som at miste et familiemedlem, tænkte hun. Relationer, der gik tabt. Eller gjorde de?

I en bus talte hun med chaufføren. Han var, opdagede hun, nabo til en af de vægtere, der med stor gavmildhed havde vist hende byen. Buschaufføren fortalte, at han tidligere havde været kollega med vægteren på fabrikken, men den stærkeste relation, kunne hun regne ud, var det tredive år lange naboskab mellem dem. Det var fascinerende. Alle de relationer hun oplevede allevegne. Fædre og døtre, svigerdøtre og svigerfædre, venners venner. Flere gange gik det op for hende, at hun dagen før – eller bare et par timer forinden – havde mødt et familiemedlem eller en mangeårig ven til dén, hun nu snakkede med. Det var et tæt samfund, tættere end hun havde troet, og det måtte kræve en fantastisk god personlighed eller en supersans for diplomati at eksistere i den symbiose – og hun vidste ikke, hvor diplomatisk hun var, når det kom til stykket. Men så – sidst på ugen, da hun på Faaborg Bibliotek havde nævnt et par af de folk, hun havde talt med, blev hun mødt med hovedrysten. Og så måtte hun igen korrigere sit indtryk. Alle kendte alle – inden for bestemte miljøer, vel at mærke. Sådan var det jo alle steder. Og det miljø, der havde åbnet armene og budt hende velkommen i Faaborg, var et miljø af driftige ildsjæle: Kunstnere, musikere, forfattere og selvstændige, der kunne og ville selv – som nægtede at lade sig definere af forsvundne arbejdspladser. Nogle var født og opvokset i byen, men Faaborg var ikke et fort, man burede sig inde i. Så langt fra. Et af by-børnene, nu voksen, rejste hyppigt til Hawaii. Faktisk skulle han dagen efter deres møde afsted for ottende eller niende gang. Wauw. Og hendes værtinde, som hun mødte den første aften i byen, rejste tit til København, hvor hun ejede en lejlighed på Østerbro. Østerbro af alle steder.

Selvfølgelig var der dem, der fravalgte en by som Faaborg. Den var for lille, og der var for få arbejdspladser, også til de højtuddannede, men hun mødte også flere, der ved en tilfældighed var havnet i byen og var faldet godt til. Og så var der dem, der havde set sig omkring i Danmark og helt bevidst byttet otte år i New York ud med et stort hus ved vandet. Slottet kaldtes det vist, hvis hun huskede rigtigt. Og helt seriøst, hvem ville ikke bo på et slot i nærheden af vandet? Hun kunne da hurtigt komme i tanke om en eller to, der gerne ville.

Undervisningsmaterialer

Om En forfatter kommer til Faaborg

Temaer

Forfatteren som turist
Mødet med det fremmede
Hjemstavn og vejen væk

Ind i teksten

Der er tale om et lille essay, men med træk fra  novellegenren med en 3.persons synsvinkel på stoffet.

  • Udarbejd et kort handlingsreferat. Hvad oplever kvinden i Faaborg?
  • Fortæl, hvad I umiddelbart synes om essayet.

Inde i teksten

Teksten er fra start til slut fortalt med et indre syn på kvinden, der besøger Faaborg.

  • Karakteriser kvinden gennem den måde, hun oplever Faaborg, dens bygninger og mennesker. Hvilke tanker har hun om sit eget liv?
  • Hendes tanker om Faaborg kredser om at slå sig ned eller rejse ud. Find eksempler herpå.
  • Formuler på baggrund heraf, hvad der er tekstens tema.

Ud af teksten

Forfatteren Nassrin El Halawani er i flere af sine bøger optaget af det flerkulturelle liv. Selv er hun dansker med egyptisk baggrund.

  • Undersøg, hvordan dette tema kan indgå i teksten. Inddrag citatet fra Information.
  • Hvilket billede tegner forfatteren af Faaborg gennem kvinden? Sammenlign det med turistbrochurens beskrivelse af den ”sydfynske stokroseidyl”.

© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S