INTRO

Enhver by kan fortælles

Vil du forstå noget, så skal du fortælle det!
Ordene navngiver verden, og fortællingen, der består af ord, sætter verden i scene.

Verden er et rum, vi bevæger os rundt i.
Et fysisk rum, der består af genstande, skyer der glider forbi solen, et trafiklys der skifter, en blomst der folder sig ud.
Et mentalt rum, hvor dine tanker spinder sig omkring indtryk, oplevelser og holdninger, og hvor fortid, nutid og fremtid glider sammen.

Tiden går, mens vi bevæger os.

Ændringer i det fysiske rum markerer tiden. Trafiklyset skifter på et splitsekund, mens blomsten bruger flere dage på at folde sig ud. Tiden er noget vi oplever, mens vi vokser, får skægstubbe på hagen og bryster på overkroppen. Mens solen går ned, og månen står op, regnen stopper og de første snefnug falder som lette dun i december.

Det kan vi fortælle.

Enhver by kan fortælles.
Den er summen af liv. Dem der har levet der, og dem der lever der nu – og dem der lige kommer forbi.
En forfatter for eksempel.

Genrer

En genre er en betegnelse for en gruppe tekster, der rummer en række fællestræk. Litterære tekster kan tilhøre den episke genre (fortællende prosa), den lyriske genre (stemningsbeskrivende poesi) den dramatiske genre (sceniske tekster) og essaygenren (reflekterende tekster.

Gå til genrer

Temaer

De ni temalæsninger er forslag til at læse de 23 tekster på kryds og tværs, hvor det ikke er genren, men et overordnet tema, der binder teksterne sammen.
Læsningen er tilrettelagt i undervisningsforløb af varierende længde, så det passer til behov og tid.

Gå til temaer

Lokaliteter

Der er forskel på byer. Nogle er store og andre er små. Nogle ligger i Jylland, andre på de sydfynske øer. Hver by har sin egen historie, sin egen eksistensberettigelse og sin egen livsudfoldelse.

Er der forskel på provinsbyer?
Hvordan lever man i forstæderne?

De 23 tekster giver et nuanceret billede af byliv i Danmark.

Gå til lokaliteter

Litterær læsning

Vi indretter vores læsning efter det, vi skal læse. Når vi læser aktiverer vi to processer samtidig:

  1. Vi afkoder ordene, vi genkender dem og deres betydning
  2. Vi bestræber os på at forstå den sammenhæng, som ordene skaber

Litterære tekster er åbne tekster, hvor meningen ikke er fastlagt på samme måde som i fagtekster. De er åbne for fortolkninger.

På denne side kan I få gode råd om at læse litterære tekster. De er nyttige, når I skal arbejde med de 23 tekster, der er skrevet til Hvem er Danmark.

Vi læser linjerne, når vi læser fagtekster. Det, der er skrevet, skal vi tage bogstaveligt. Ord og begreber skal være klare og veldefinerede. De skal være overbestemte. Ellers begynder vores faglige viden at skride.

Når vi læser litterære tekster, skal vi også læse mellem linjerne. I en novelle fx får vi ikke alt at vide.

Den litterære tekst består af tomme pladser, undertekster og underbestemtheder. Det er disse fænomener, vi finder mellem linjerne.

Tomme pladser – optræder i de steder teksten, hvor vi skal forestille os eller konstruere en meningssammenhæng, som ikke er udtrykt direkte.

Eksempel

”Josefine løfter hånden, flagrende, strejfer Ingos hår, mere tør hun ikke. Hvordan kan han dog sove?” (Christina Englund: Ingo & Josefine).

Ingo og Josefine er på vej væk fra Aabenraa i taxa. Vi kender ikke helt baggrunden herfor eller forholdet mellem Ingo og Josefine. Hvorfor ”tør hun ikke…”, og hvorfor ”…kan han dog sove?”. Vi kender ikke det præcise svar, men vores medskabende læsning arbejder på at finde en mening.

Tomme pladser i teksten betyder, at læserens fantasi stimuleres.

Undertekster – optræder i teksten, når vi under læsningen får en oplevelse af, at beskrivelsen af den konkrete handling samtidig peger på en underliggende mening, på en mere generel fortælling.

Eksempel

”Det er ved at blive lyst, da hun vågner. Hun ligger nærmest i ske med geden og med en cremefarvet skjorte over sig. Det sidste, hun husker, er en klar hvid måne over elmetræets blade. Hun er alene. Misser med øjnene i morgenlyset.” (Trisse Gejl: Mellemlanding).

Den kvindelige jeg-fortæller vågner morgenen efter en dramatisk dag, hvor hun blev slået ned på Assistens Kirkegården. Teksten peger på en undertekst: Hun vågner op til tryghed (ligger i ske med geden) og lyst til dagen.

Undertekster udvider oplevelsen for læseren. De er med til at danne temaer (hvad handler teksten om i et større perspektiv?).

Underbestemtheder – mange ord i litterære tekster er underbestemte. Det vil sige, at betydningen er ikke helt klar, den er ikke defineret som i en fagprosatekst.

Eksempel

”Når far fortalte dem historier om Thai-Torben, rystede de på hovedet.” (Morten Ramsland: Barndom på Galgen).

Jeg-fortællerens far fortæller om Thai-Torben til sine forældre. Hvem Thai-Torben er, oplyser teksten ikke nærmere om. Ordet er underbestemt, men som læser danner vi os forestillinger gennem den sammenhæng, ordet optræder i.

Underbestemtheder er et afgørende træk ved litterære tekster. De åbner for læserens meddigtning. Tænk på den klassiske indledning i folkeeventyret: ”Der var engang en mand, der…”. Tid og person er underbestemt. Det kan være når som helst og hvem som helst (blandt mænd).

Når vi begynder læsningen af den litterære tekst, er vi underinformeret. Vi ved ikke, hvad der vil ske, og hvad det hele slutter med. Gennem læsningen får vi mere og mere at vide, og efterhånden kan vi ’gætte med på’, hvor teksten fører os hen. Det perspektiv kalder vi for læsningens horisont.

Undervejs justerer vi horisonten. De enkelte elementer i fortællingen eller digtet forsøger vi at indpasse i vores horisont, og lykkes det ikke helt, justerer vi horisonten. Den litterære læseforståelse arbejder med andre ord i et forhold mellem enkeltdele og helhed (horisont).

Eksempel

I Trisse Gejls novelle Kvinden uden navn får vi hurtigt etableret en horisont, der tegner et billede af en kvinde, der er myrdet. Det meste af teksten er med til at fastslå denne horisont, og vi er optaget af at få oplyst, hvem der er myrdet af hvem og hvordan. Krimigenren er med til at understøtte denne horisont.

Men: Det hele vendes om til sidst. Vores horisont falder sammen, da fortælleren gennem de fortalte detaljer har ledt os mod en forkert horisont.

Læseren skal være opmærksom på to spor under læsningen af litterære tekster:

  1. Hvad handler teksten om?
  2. Hvordan fremstiller teksten sit stof?

Den samme historie kan fremstilles på mange måder.

Eksempler

  • En novelle kan være fortalt af en jeg-fortæller eller en persons fortæller eller måske ligefrem af en upålidelig fortæller, der er ironisk, eller som vi tvivler på.
  • Et digt kan skildre en oplevelse gennem et meget subjektivt digterjeg, eller skildringen kan være registrerende og overlade oplevelsen til læseren.
  • En kortprosa tekst kan være formet næsten som et digt eller flytte ind i andre velkendte genrer, fx et leksikon, og skabe nye vinkler på genren.
  • Et essay kan blande subjektive synspunkter med objektive iagttagelser.
  • Stregen, den visuelle stil, i en illustreret fortælling kan være realistisk, satirisk, i børnehøjde.

Litterær læsekompetence handler om, at man under læsningen hele tiden har det dobbeltblik for øje. Indholdet optager læseren, men også måden, som indholdet er formet på, hører med til den litterære oplevelse.

God fornøjelse med læsningen af de 23 tekster.

© Henrik Poulsen – Medier og læring I/S