Hvem er Ishøj?

Af Erik Trigger

Ishøj rungede af fordom da jeg sagde det højt, men mødet imellem os dæmpede den rungen. Fra alle sider dæmpedes den rungen. Fra de familier der åbnede deres døre for mig, over de hjælpsomme medarbejdere på biblioteket, gadeplansmedarbejderne og rødderne i ungdomsklubben, til shawarmamanden, skolelærerne, eleverne, journalisterne og borgerne jeg gik tur med, fra alle sider, dæmpede deres imødekommende åbenhed, tillid og nærhed, de larmende fordomme som jeg havde vakt til live ved at sige Ishøj højt.

– Forfatter Erik Trigger om Ishøj.

D. 4. september 2019 besøger Erik Trigger endnu engang Ishøj, hvor han afholder workshops på den lokale skole og deltager i et åbent arrangement på det lokale bibliotek.

UNDER DEN CIRKLENDE ROVNAT

Af Erik Trigger

Vi er alle gæster i livet

gæster i hinandens liv

vi er alle fremmede

der ankommer

morgen efter morgen

aften efter aften

 

Bycentret står som et moderskib

landet i en cirklende rovnat

imens engle drysser fra himlen som rummer alt

nogle lander blødt i stiernes støvede lys

andre hårdt i bygningernes skygger

alle følger de nervebanernes rastløse asfalt

blodets tunge åvand

der forbinder byen og landet med stranden og vandet

som fire forskellige grundstoffer

samlet under berøringernes nervøse bregner

der sitrer i udåndingerne, i sprogene, i luften

imellem bodegaen og thehuset

imellem slagteren og shawarmarestauranten

imellem moderskibets yderpunkter

som adskilles af himmel og jord

øverst roret, navigationen, det styrende

nederst parkeringskælderens tomme båse, maskinerne

og de søgende sjæle

alt koblet sammen af det organiske, kødet der strækker sig

i alle retninger

fordi det ønsker at nå sig selv, forenes med sin modsætning

som forskellige grundstoffer søger hinanden, som poler

som byen og landet der ønsker at forene sig med stranden og vandet

fordi intet stof er stærkere end det der kan strækkes mest

fordi intet er strakt mere end det der er tæt på at briste

 

Vi er alle sammen gæster i livet

hinandens gæster

vi er morgen efter morgen

aften efter aften

der strækker sig imod hinanden

 

Under moderskibets søjle

under den cirklende rovnat

spejler englene sig i himlen over Ishøj

i det navigerende, i det søgende

i byen, landet, stranden og vandet

imens blodets og berøringernes rastløshed

flettes sammen i stiernes mørke

imellem stiernes lysøer

imens yderpunkterne fortsætter med at cirkle

om hinanden

som kloder

i balance

under den cirklende rovnat.