Efteråret trænger sig på

Af Sophie Larsen og Liv Rinder

Efteråret trænger sig på

Nu går byens hjerte i stå

Farverne dækker skovens bund

Jeg skuer ud over Lund

Mørket ind over mig rækker

Ikke en mine jeg fortrækker

 

Det er nu blevet efterår

Igennem Herning jeg går

Visnet er mit sind

Efteråret har jeg lukket ind

Græskarrene på torvet står

Så blev det halloween igen i år

 

Jeg blindes af julelysets skær

Familien kommer nu mig nær

Jeg skuer de fire røde lys

Myten om ilden giver mig et gys

Der kommer nu sang og glade dage

Jeg vil bare have julen tilbage

 

Snemanden på centerets top

Giver et glædessus gennem min krop

Klejnen i min mund jeg smager

Duften udbredes fra Skolegades bager

Juletræet står med sin pynt

Nu er julen for alvor begyndt

 

Jeg suser forbi Lenin i Lund

Og mærker foråret for en stund

Dog stadig lidt blæst

Årstiden er kommet som gæst

Uforudsigeligt vejr

Gør mig tvær

 

Jeg mærker solen komme

Så er vinteren omme

Solens stråler rammer mit hår

Ind i Gjellerup Kirke jeg går

De hvide kjoler bekender deres tro

Jeg føler glæden i mig gro

 

Mit spejlbillede i Fuglsangs vand

Til sommerferien jeg mig glæde kan

Træerne står i deres grønne pragt

Endelig mærker de deres magt

Torvets udeborde fyldes igen

Sommer, du er min ven

 

Ringen over Sunds Sø glider

Jeg mærker latteren i maven bider

Isbilen ringer med klokken

Jeg samles igen med flokken

Varmen fra solen rammer mig

Du danske sommer, jeg elsker dig