Kulturskraldespand

Af Jasmin Abdul-Hamid

Engang talte jeg med min lillebror om Herlev. Vi kom frem til en meget simpel ting: Herlev er en kulturskraldespand. For enden af Herlev Bygade kan man være så heldig, at en rolig sommerbrise kan bære duften af sushi, nachos og kebab på en gang. Det dufter ikke nødvendigvis godt. Men det dufter nu alligevel af en kulturskraldespand.

Politikere skriger: “Kan de integreres ind i vores samfund?” og “Er de nu danske nok?” Men problemet er, at de ikke ved, at det går bedre for mennesker, end hvad medier altid påstår. Den ældre dame, der bor på plejehjemmet, kan få besøg af sin svigersøn Ahmad i selskab med sin datter Laura. En fransk, ung dame kan komme gående i Hjortegården med, hvad der sandsynligvis er en salatpizza fra det kurdiske pizzeria i nabolaget.

I skoleklasserne kan børn forbinde jul med ramadanen, kombinere hummus med rugbrød. Hvad børnene ikke ved, er, at de gør det, de ældre troede, man ikke kunne gøre. De forbinder kulturer. Kulturer og personligheder, man ikke troede kunne leve i harmoni sammen. Vi gør det muligt i fællesskab.

Herlev er et eksempel på et forsøg, man ikke vidste, man havde skabt, men som fungerer. Det er en by fyldt med mennesker, der ikke bare kommer fra forskellige klasser, men også etniciteter, der netop fører til alt fra ny mad til religion. .

Det her er en by, hvor en muslimsk lærer med tørklæde kan komme ind til sin time og undervise, og hvor ingen så meget som løfter deres øjenbryn. Herlev er moderne. Herlev er en kulturskraldespand.

Er Herlev så perfekt? Nej. For ingen by er perfekt. Men der er alligevel en charme ved en multikulturel by, som bare ikke kan erstattes med noget andet. For kombinationen af nudler og pommes frites er ikke lækker. Den er bare virkelig fascinerende.

Vi er måske en by, som forskellige madrester er smidt ned i. Men det er takket være vores kulturskraldespand, at jeg er et menneske, der er så åbent for forskellighed. Det er derfor, det er så fedt at rejse, fordi du får lov at få et indblik i et andet land. Fordi det hele kan være så anderledes. Som en anden verden. Måske har de også en spændende skraldespand?

Jeg vil i hvert fald fortsætte med at elske min kulturskraldespand. Vil du ikke være med?