Ensomhedens mange fortællinger

Af Anne Katrine Rose

Hvis nu Faaborg var et menneske, sådan et, der kunne tale og føle. Så ville Faaborg være en venlig, glad og smilende person, men også lidt stille. Nogle gange ville Faaborg være lidt ensom, på grund af mangel på nye tilflyttere, men selvom der er menneskemangel i byens små, hyggelige, men halvtomme, gader, har Faaborg nogle tætte og fantastiske fællesskaber.

At gå i strandkanten og kigge ud over det flotte, glitrende, brusende dybblå hav sammen med gode og dejlige venner er Faaborgs yndlingsbeskæftigelse i fritiden. Med den friske lugt af saltvand fra havne og med vinden i håret trasker Faaborg altid hen mod stranden for at mødes med de bedste venner, høre musik og spise is med et koldt glas sodavand til. Lyden af festlig musik, som fylder de små, hyggelige gader med liv og glade dage, er noget, Faaborg rigtig godt kan lide, når det en gang imellem sker. Der er i hvert fald ikke noget bedre, end når det en gang imellem sker lidt, mener Faaborg.

Faaborgs arbejde er at være forfatter og historiefortæller. For det meste skriver Faaborg om alle de mange gamle steder, som han kender, men Faaborg guider også en del rundt og fortæller mange gode sjove og triste historier, mens Faaborg længes efter de gamle tider, hvor Faaborg var en populær købstad. Faaborg har mange fortællinger, det kunne være den om vægterne, der spadserede vagtsomt rundt på gaden og holdt trofast vagt, mens byen lå og sov stille og roligt ind. Eller den om dengang, Faaborg fik besøg af selveste H.C. Andersen. Én ting er sikker: Faaborg løber aldrig tør for historiske steder og gamle fortællinger. Noget, Faaborg elsker, er at vise det store, gule klokketårn frem, mens lyden af de to klokker kimer ind mod hinanden. Eller at gå ind ad Vesterport, som engang var en byport tilbage i middelalderen.

De større byer er Faaborg blevet lidt misundelig på. Mest fordi der er flere unge indbyggere, arbejdspladser og liv i gaderne. Og Faaborgs største problem er vel egentlig også, at der er færre og færre mennesker, der flytter ind til Faaborg. Faaborgs alder er ved at stige, og der kommer ikke så meget nyt liv til. Til tider kan Faaborg godt føle, at Faaborgs høje alder har gjort gaderne til halvtomme spøgelsesgader. Specielt i de kolde, frostklare vinternætter, hvor man ikke kan tage på stranden, og turisterne er rejst væk for længst. Men uanset hvor populær eller upopulær Faaborg er, vil Faaborg altid være den lille, hyggelige, idylliske by med masser af fællesskab og glade mennesker og hyggelige stunder ved det brusende hav.